Fadøl, flirt og Oktoberfest

oktoberfest
xihqeomxmh

Når sommeren går på hæld og efteråret nærmer sig, begynder jeg at kunne mærke en lille glød varme videre indeni. Selvom alle folk omkring mig brokker sig og er sure over, at de ikke længere kan ligge og slænge sig på stranden en varm sommerdag, så løfter mit humør sig kun endnu mere. Så er der nemlig ikke lang tid til årets oktoberfest! Hvert år bliver der afholdt utroligt mange oktoberfester rundt omkring i verden, men for mig vil den helt rigtige altid være den oktoberfest, de afholder i München i september. Festen i München varer to en halv uge og tiltrækker op til 6 millioner mennesker om året. Det fortjener at blive understreget én gang til: 6 millioner mennesker hvert år! Det svarer til, at hele Danmark (og lidt til) udvandrer til Tyskland hvert år for at drikke sig fulde, danse på bordene og høre god, tysk slagermusik. Mennesker fra hele verden deltager side om side med de lokale tyskere i denne kæmpe folkefest, og hvert år er jeg én af dem. Siden jeg afsluttede gymnasiet har det været en tradition, at jeg og fire af mine gymnasieveninder er taget afsted sammen til oktoberfest i München hvert år. Sidste år var lidt anderledes end normalt. Vi var nemlig alle sammen single på samme tid!

Single and ready to mingle

Ved et lykketræf var der ikke én eneste af os, der havde en fast fyr på, så derfor besluttede vi os for at gøre sidste års oktoberfest til noget ganske særligt. Jeg har aldrig nogensinde haft det store held med at score i byen – enten bliver jeg for fuld, for syg, er for højrøstet eller opfatter først, at noget lagde an på mig, når mine veninder fortælle mig det på vej hjem i taxaen. Derfor skulle sidste års oktoberfest blive min chance for at få forbedret mine scoreteknikker, selvom der var alkohol involveret. I ledtog med mine fire kære veninder fik jeg lagt en plan for, hvordan slaget skulle slås. Hver aften ville jeg afprøve en ny tilgang til mændene. Mine veninder ville ligeledes prøve den samme scoreteknik, og morgenen efter ville vi så sammenligne resultater. Hvis det var gået godt eller nogenlunde for tre eller flere, ville vi prøve den samme taktik af aftenen efter. Hvis ikke, ville vi lægge stilen om og prøve noget andet. Vi var altså ude i det helt store semi-videnskabelige eksperiment! Nu måtte vi finde ud af en gang for alle, hvad der virker bedst på mænd, hvis det overhovedet er muligt at lave en generel tommelfingerregel. Og om ikke andet, så finde ud af, hvad der virker på tyske mænd.

Eksperimentet begynder

Den første dag ankom vi på hotellet, der selvfølgelig var stopfyldt. Vi har boet på det samme hotel de sidste tre år, så vi fik hurtigt fat i vores nøgler og blev indkvarteret på vores værelser. Fordi vi bookede i et år i forvejen, kunne vi få en stor suite med tre værelser, så vi alle sammen kunne bo ”under samme tag” og virkelig nyde venindehyggen. Set i bakspejlet endte dette med ikke at være den bedste idé, men det vil jeg vende tilbage til senere. Efter vores indkvartering får vi klædt om og sat os ned i hotellets bar, hvor vi nyder feriens første fadøl sammen, mens vi planlægger præcist, hvordan vores dating-eventyr skal forløbe. En af mine veninder, Anna, startede med at sige som noget af det første, at selvom vi skulle ud at more os og få kigget på mandfolk, så var det vigtigste altid, at vi alle fem kunne vende sikkert tilbage til hotellet om aftenen. Det var der bred enighed omkring. Det betød, at selvom vi skulle rundt på mandejagt var der ingen, der på noget tidspunkt skulle gå alene. Uanset om de var ledsaget af en ny ”ven” eller ej. Vi måtte derfor altid følges sammen i grupper af to og tre eller alle fem sammen på samme tid. Der skulle aldrig være en enkelt af os, der blev væk fra de andre. Det betød, at vores flirteteknikker måtte tilpasses, men det var også helt fint. Efter vores første fadøl i hotellet tog vi ud i byen for at se på alt det, oktoberfesten havde at byde på det år.

Jagten sættes ind

Vi startede med at finde det nærmeste øltelt. Det tog ikke lang tid. Efter tre minutters gang fandt vi et stort telt med masser af mennesker, øl og musik. Vi havde selvfølgelig iført os tyrolertøj oppe på værelset, så vi var klar til at give den gas sammen med alle de andre festglade mennesker. Vi startede datingeksperimentet med at finde et stort bord, hvor vi alle sammen kunne sidde sammen. Den første ”teknik” gik ud på at lave den dovne scoring. Simpelthen vente på, at en eller anden mand fik øje på vores flotte øjne og kom hen til os for at snakke. Så vi sad alle fem og plirrede med øjnene i hver vores retning i en time, før vi måtte erkende, at enten virkede tricket kun på gamle og meget fulde mænd eller også var vi i det forkerte telt. Vi valgte at håbe på det sidste, så vi fandt et nyt telt, nye øl og et nyt bord. I telt nummer to var der straks en helt anden, yngre stemning. Her var der et tydeligt mere internationalt klientel, der derudover også var 20 år yngre i gennemsnit. Vi sendte drømmende sovekammerøjne til alle de unge, flotte fyre og allerede efter ti minutter gav det bid! En lille flok italienere blev indfanget af Annas blå øjne og blonde hår, og de slog sig prompte ned i mellem os. Dette skulle vise sig at blive enden på et ellers veltilrettelagt eksperiment. De fem italienere, vi slog os ned med på den første aften, endte vi med at have 16 skønne dage med efterfølgende. Resten af turen gav de sydlandske charmører fadøl til hele truppen og vi kunne ikke havde haft en bedre tur. Det eneste problem var, hvordan vi skulle placere ti mennesker i fem senge, men det problem løste sig selv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk